Beregning af lønsumsafgift
Når du er registreret for at indberette og betale lønsumsafgift, skal du vide, hvordan du beregner den korrekte lønsumsafgift. Nedenfor kan du finde oplysninger om, hvordan du beregner lønsumsafgiften for hver enkelt metode, opgør selve lønsummen, og hvad der skal medregnes og modregnes i din beregning.
Registreringsgrænse på 80.000 kr.
Virksomheden skal kun registreres og betale lønsumsafgift, hvis det beløb, der skal betales lønsumsafgift af (afgiftsgrundlaget), overstiger 80.000 kr. årligt.
Virksomheder, der skal afregne lønsumsafgift efter metode 1, 2 og 3 skal ikke registreres og betale lønsumsafgift, hvis afgiftsgrundlaget er 80.000 kr. eller mindre over en 12 måneders periode.
Virksomheder, der skal afregne lønsumsafgift efter metode 4, skal ikke registreres og betale lønsumsafgift, hvis afgiftsgrundlaget er 80.000 kr. eller mindre for virksomhedens indkomstår. Det skyldes, at det skattemæssige over/underskud, som indgår i afgiftsgrundlaget, skal opgøres pr. indkomstår.
Hvor meget en virksomhed skal betale i lønsumsafgift afhænger af, hvilken type virksomheden er. Beregning af lønsumsafgiften er delt op i 4 forskellige metoder. Afgiftsgrundlaget og afgiftssatsen er forskellige for hver metode.
Lønsumsafgiften beregner du ved at opgøre afgiftsgrundlaget og gange det med afgiftssatsen. Se mere i foldeteksterne nedenfor om beregning for hver af de fire metoder.
I nogle tilfælde kan en virksomhed også have momspligtige aktiviteter eller lønsumsafgiftspligtige aktiviteter under flere metoder. Læs mere om, hvordan du laver en fordeling ved blandede aktiviteter.
Sådan opgør du lønsummen
Når du opgør lønsummen, skal du medregne enhver form for løn til ansatte inklusive tillæg, uanset om tillæggene indgår i lønnen eller ydes særskilt.
Du skal medregne lønnen til lønsummen i den faktiske indtjeningsmåned. Det betyder derfor ikke noget, hvornår lønnen er udbetalt, eller hvornår der er indeholdt A-skat.
Hvis virksomheden fratrækker en stigning eller tillægger et fald i feriepengeforpligtelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal virksomheden medregne stigningen eller modregne faldet til lønsummen i slutningen af indkomståret.
Honorarmodtagere og ejere af enkeltmandsvirksomheder anses ikke som ansatte i virksomheden.
Det skal medregnes i lønsummen:
- Ordinær løn, fx årsløn, månedsløn, 14-dagesløn, ugeløn, dagløn, timeløn og akkordfortjeneste
- Tillæg, fx takstregulering, anciennitetsregulering, skifteholdstillæg, feriegodtgørelse og ferietillæg, overtidsbetaling, søn- og helligdagsbetaling, alders- og dyrtidstillæg og lignende former for tillæg
- Arbejdsgivers løbende betaling til pensionsordninger (arbejdsgiver og lønmodtagerandelen), fx arbejdsmarkedspensioner, kapitalpensioner, pensionsforsikringer og ATP
- Andre former for løn, fx gratialer, honorarer, bonus, provision, tantieme, pensionsbidrag, skattepligtige godtgørelser og andre former for vederlag
- Personalegoder i det omfang de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven
- Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter
Det skal ikke medregnes i lønsummen:
- Fratrædelsesgodtgørelse
- Godtgørelse efter regning (udlæg)
- Skattefri godtgørelser fx rejse- og befordringsgodtgørelse
Det skal modregnes i lønsummen:
- Refusioner fra det offentlige i forbindelse med ansattes sygdom og barsel
- Lønrefusion i forbindelse med elevers skoleophold samt diverse refusioner af orlovsydelser
- Løntilskud til ansatte i fleksjob
- Løntilskud til ansatte førtidspensionister
Særligt for enkeltmandsvirksomheder
Indbetaling til din egen pension skal ikke trækkes fra, når du opgør overskud eller underskud.
Får du ydelser fra det offentlige, kan det være, at der ikke er tale om virksomhedsindkomst, og beløbene skal derfor ikke indgå i overskud/underskud.
Eksempler på offentlige ydelser, der ikke skal indgå i overskud/underskud:
- Sygedagpenge ved egen sygdom
- Barselsdagpenge ved egen barsel
- Forældreorlovsydelser
- Uddannelsesorlovsydelser
- Iværksætterydelse
- Igangsætterydelse
- Etableringsydelse
- Tilskud til fleksjob i egen virksomhed
| Metoden omfatter | Eksempler |
| Virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod betaling leverer ydelser, som ikke er momspligtige. Det er blandt andet organisationer, fonde og foreninger, der mod kontingent eller lignende betaling varetager administrative eller fællesøkonomiske formål for medlemmerne. |
|
| Lotterier og spil om penge |
|
Afgiftsgrundlag: Lønsum.
Hvis der ikke er nogen ansatte, skal virksomheden ikke betale lønsumsafgift.
Afgiftsperiode: Kvartal.
Du skal ved udgangen af hvert kvartal i kalenderåret indberette kvartalets lønsum og afgiftens størrelse. Fristen for at indberette er den 15. i måneden efter kvartalet, du indberetter for.
Lønsumsafgiften beregnes som: Lønsum X afgiftssats.
Afgiftssats: 6,37 % (2023 og 2024)
Eksempel:
En virksomhed har en lønsum på 400.000 kr.
Årets lønsumsafgift bliver: 400.000 kr. X 6,37 % = 25.480 kr.
| Metoden omfatter | Eksempler |
| Virksomheder i den finansielle sektor |
|
Afgiftsgrundlag: Lønsum.
Hvis der ikke er nogen ansatte, skal virksomheden ikke betale lønsumsafgift.
Afgiftsperiode: Kalendermåned.
Du skal ved udgangen af hver måned i kalenderåret indberette månedens lønsum og afgiftens størrelse. Fristen for at indberette er den 15. i måneden efter måneden, du indberetter for.
Lønsumsafgiften beregnes som: Lønsum X afgiftssats.
Afgiftssatser: 15,3 % (2023 og 2024)
Eksempel:
En finansiel virksomhed har en lønsum på 400.000 kr.
Årets lønsumsafgift bliver: 400.000 kr. X 15,3 % = 61.200 kr.
| Metoden omfatter | Eksempler |
|
Virksomheder, som udgiver og importerer aviser eller udgiver elektroniske/digitale aviser. OBS! For at en publikation kan anses som en elektronisk leveret avis, skal avisen henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, publikationens indhold skal være aktuelt nyhedsstof, og indholdet skal dække et bredt emneområde. |
OBS! Virksomheder, der kun sælger aviser, der er indkøbt i Danmark, skal ikke betale lønsumsafgift. Eksempler herpå er kiosker og andre detailhandelsbutikker. |
Afgiftsgrundlag: Omsætningen fra salg af aviser.
Afgiftsperiode: Kvartal.
Du skal ved udgangen af hvert kvartal i kalenderåret indberette afgiftsgrundlaget, som er værdien af salg af aviser, og lønsumsafgiftens størrelse. Fristen for at indberette er den 15. i måneden efter kvartalet, du indberetter for.
Lønsumsafgiften beregnes som: Værdien af salg af aviser X afgiftssats.
Afgiftssats: 3,54 % (2023 og 2024)
Eksempel:
En virksomhed, der udgiver aviser, har solgt aviser for 10.000.000 kr.
Årets lønsumsafgift bliver: 10.000.000 kr. X 3,54 % = 354.000 kr.
Her kan du se vores video om lønsumsafgift, som er for dig, der har en personligt ejet virksomhed i sundhedssektoren, sælger momsfrie ydelser og ikke har nogen ansatte.
| Metoden omfatter | Eksempler |
| Virksomheder inden for sundhedssektoren |
|
| Virksomheder, der udfører persontransport i Danmark |
|
| Virksomheder, der sælger momsfri undervisning | |
| Virksomheder, der sælger kulturelle ydelser | |
| Bedemænd og begravelsesforretninger | |
| Virksomheder, der leverer varer og ydelser i tilknytning til sport eller fysisk træning | OBS! Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og amatøridræt i øvrigt, fx idrætsforeninger, sportsklubber og idrætsunioner skal ikke registreres for lønsumsafgift |
Metode 4 for virksomheder med ansatte:
|
Afgiftsgrundlag: Der skal betales lønsumsafgift af den samlede udgift til løn mv. med tillæg af virksomhedens overskud eller fradrag af underskud. Over-/underskud opgøres som det skattemæssige resultat før finansielle poster. Skattemæssigt over-/underskud før finansielle poster opgøres ved at korrigere for ikke-fradragsberettigede omkostninger, private andele og med skattemæssige afskrivninger, samt finansielle poster, som fx renter, kursgevinster og aktieudbytte. Afgiftsperiode: Kvartal og år. På årsangivelsen skal du indberette lønsumsafgiften af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før finansielle poster og lønsumsafgiften af indkomstårets samlede lønsum og trække den lønsumsafgift fra, du har indberettet aconto hvert kvartal. Du kan modregne negativ lønsumsafgift fra tidligere år. Det er, når virksomheden i et år har et underskud, der er større end årets lønsum. Lønsumsafgiften beregnes som: (Lønsum /- skattemæssigt over/underskud før finansielle poster) X afgiftssats. Afgiftssats: 4,12 % (2023 og 2024) Eksempel - ansatte og overskud: Årets lønsumsafgift bliver: (400.000 kr. + 600.000 kr.) * 4,12 % = 41.200 kr. |
Metode 4 for virksomheder uden ansatte:
|
Dette gælder fx personligt drevne virksomheder uden ansatte. Lønsumsafgiften beregnes som: Skattemæssigt overskud/underskud før finansielle poster X afgiftssats. Afgiftssats: 4,12 % (2023 og 2022) Eksempel - Ingen ansatte og overskud: Årets lønsumsafgift bliver: (0 kr. + 600.000 kr.) * 4,12 % = 24.720 kr. |
Du kan se flere eksempler på beregning af lønsumsafgift med metode 4 i Den juridiske vejledning D.B.4.2.3 Hvordan skal lønsumsafgiften beregnes?
I tabellen oplyses afgiftssatserne i procent pr. år.
| 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | |
| Metode 1 | 6,37 | 6,37 | 6,37 | 6,37 |
| Metode 2 | 15,3 | 15,3 | 15,3 | 15,3 |
| Metode 3 | 3,54 | 3,54 | 3,54 | 3,54 |
| Metode 4 | 4,12 | 4,12 | 4,12 | 4,12 |
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om lønsumsafgift