Gå til indhold
TEST 2

Beregning af lønsumsafgift

 Når du er registreret for at indberette og betale lønsumsafgift, skal du vide, hvordan du beregner den korrekte lønsumsafgift. Nedenfor kan du finde oplysninger om, hvordan du beregner lønsumsafgiften for hver enkelt metode, opgør selve lønsummen, og hvad der skal medregnes og modregnes i din beregning.

Registreringsgrænse på 80.000 kr.

Virksomheden skal kun registreres og betale lønsumsafgift, hvis det beløb, der skal betales lønsumsafgift af (afgiftsgrundlaget), overstiger 80.000 kr. årligt.

Virksomheder, der skal afregne lønsumsafgift efter metode 1, 2 og 3 skal ikke registreres og betale lønsumsafgift, hvis afgiftsgrundlaget er 80.000 kr. eller mindre over en 12 måneders periode. 

Virksomheder, der skal afregne lønsumsafgift efter metode 4, skal ikke registreres og betale lønsumsafgift, hvis afgiftsgrundlaget er 80.000 kr. eller mindre for virksomhedens indkomstår. Det skyldes, at det skattemæssige over/underskud, som indgår i afgiftsgrundlaget, skal opgøres pr. indkomstår.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om lønsumsafgift