Sundhedsydelser – skattepligtige og skattefri
Hvis du betaler for sundhedsydelser til en medarbejder, er det som udgangspunkt skattepligtigt for medarbejderen. Du skal derfor indberette den værdi, som sundhedsydelsen ville koste medarbejderen i almindelig fri handel.
Du skal ikke indberette en skattefri sundhedsydelse.
Du har som arbejdsgiver fradrag for udgiften, uanset skattepligten for medarbejderen. Dog kan du ikke trække udgifter fra, som du har som selvstændig til dine egne eller din medarbejdende ægtefælles sundhedsydelser.
Du kan betale for nogle former for sundhedsydelser, uden at medarbejderen bliver skattepligtig af dem. I skemaet herunder kan du se en oversigt over de mest almindelige skattefri sundhedsydelser.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en sundhedsordning er skattefri, kan du ringe til os på 72 22 28 81 eller læse mere om sundhedsydelser i Den juridiske vejledning.
Sundhedsydelse | Hvornår er ydelsen skattefri for medarbejderen? |
---|---|
|
Forskellige former for behandling eller forebyggelse af en medarbejders arbejdsbetingede skade er skattefri. Det er en betingelse, at der er en helt konkret sammenhæng mellem forebyggelsen eller behandlingen og det arbejde, som medarbejderen udfører. |
Adgang til motionsrum |
Adgang til motionsrum kan være skattefri efter 2 forskellige regler: Personaleplejefritagelsen
Et abonnement til et træningssted udenfor arbejdspladsen vil aldrig opfylde den første betingelse. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder |
Kostrådgivning | Kostrådgivning kan være skattefri, hvis den er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Det betyder, at kostrådgivning er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.300 kr. i 2024 (1.300 kr. i 2023). |
Misbrugsbehandling | Behandling for misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler er skattefri, hvis disse 2 betingelser er opfyldt:
Forsikringsmuligheder |
Rygeafvænning | Rygestopkurser, -terapi, -rådgivning og farmakologiske hjælpemidler, som fx nikotinpræparater, er skattefri for medarbejderen, hvis udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Du må dog godt begrænse tilbuddet efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer. Modsat i forbindelse med behandling af misbrug af alkohol, medicin eller andet (se ovenfor), så er dine ydelser til dækning af medicinudgifter i forbindelse med rygeafvænningen uden tidsbegrænsning. |
Stressbehandling | Arbejdsgiverbetalt behandling af stress er skattefri for medarbejderen, hvis det konkret kan påvises, at stressen er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion. |
Sundhedstjek |
Et sundhedstjek kan være skattefrit efter 2 forskellige regler: Personaleplejefritagelsen
Bagatelgrænsen for mindre personalegoder |
Sundhedsundersøgelse |
Sundhedsundersøgelser er en mere omfattende kontrol af medarbejderne end et sundhedstjek. Sundhedsundersøgelser er alt overvejende skattepligtige, medmindre der er tale om undersøgelser for at konstatere arbejdsrelaterede helbredsrisici. |
Syge- og ulykkesforsikring |
Hvis en syge- og ulykkesforsikring kun dækker i arbejdstiden, er den skattefri for medarbejderen. Hvis arbejdsgiver betaler præmien på en syge- og ulykkesforsikring, der dækker medarbejderen både i arbejdstiden og fritiden, så er denne præmiebetaling kun skattefri, hvis arbejdsgiveren er ejer af forsikringen. |
Vaccination |
Vaccinationer kan være skattefrie efter 3 forskellige regler: Personaleplejefritagelsen Vaccination er skattefri efter personaleplejefritagelsen, hvis den opfylder disse 3 betingelser:
Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder Det er kun i helt særlige situationer, at en vaccination i overvejende grad vil være af hensyn til arbejdet. Det kan fx være influenzavaccination af nøglemedarbejdere, der vanskeligt kan undværes i en kommende spidsbelastning eller vaccinationer i forbindelse med arbejdsmæssige rejser til udlandet. |
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om sundhedsydelser.