Gå til indhold
TEST 2

Grøn check

Gives kun til pensionister, førtidspensionister mv.

Den grønne check er ikke en egentlig check, men et beløb der gives til pensionister, førtidspensionister mv., som automatisk regnes med på forskudsopgørelsen. Beløbet afhænger af din indkomst.

Beløbet udgør 875 kr. i 2024 (875 kr. i 2023), og aftrappes med 7,5 procent af den del af topskattegrundlaget, der overstiger 457.500 kr. i 2024 (441.900 kr. i 2023) - efter am-bidrag på 8 % er trukket fra.

Du skal være fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret, for at få den grønne check.

Betaler du skat efter forskerordningen, får du ikke en grøn check.

Tillæg til grøn check

Tillæg til den grønne check gives ligeledes til pensionister, førtidspensionister mv., hvis du tjener mindre end 267.400 kr. i 2024 (258.300 kr. i 2023). Tillægget udgør årligt 280 kr.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Grøn check